Vores arv

Fra 1649 til i dag

I det 17. århundrede blev en række jernværker grundlagt i Finland. Den store strækning med skovlandskab i Pohja-regionen kombineret med utæmmede vandkræfter og gode vandforsyningsruter gjorde regionen til et ideelt sted for den finske jernindustri. Jernværket ved Antskog blev grundlagt omkring 1630, og i 1641 fulgte Billnäs. I 1649 så jernværket i Fiskars dagens lys og er i dag en af de ældste virksomheder i den vestlige verden.

Hver eneste dag fejrer vi hundrede års stolthed, passion og design.

Hver eneste dag fejrer vi hundrede års stolthed, passion og design.

En spæd begyndelse

Det hele begyndte i 1649, da Peter Thorwöste fik tilladelse til at etablere en højovn og smedevirksomhed i den lille landsby Fiskars.

Fra jern til kobber

I 1783 blev jernværket overtaget af Björkman-familien, og produktionen blev koncentreret omkring behandling af kobbermalm fra en nærliggende kobbermine.

Innovationens tidsalder

I 1832 grundlagde Fiskars Finlands første bestikfabrik for også at få produktionen til at omfatte gafler, og hvad der snart ville blive nogle af verdens mest populære sakse.

Først inden for maskinbearbejdning

I 1837 var Fiskars endnu en gang først i Finland, da virksomhedens maskinfabrik blev grundlagt i landsbyen, og de gik i gang med at producere verdens første dampmaskiner.

1649: Jernværket i Fiskars bliver grundlagt

Da jernværket i Fiskars blev grundlagt, var Finland under svensk herredømme, og Sverige var en af Europas største producenter af jern i det 17. århundrede. I 1649 fik Peter Thorwöste grønt lys til at installere en højovn og en stanghammer i Fiskars samt til at fremstille støbejern og forarbejdede produkter. Jernmalmen, der blev brugt på jernværket i Fiskars, blev hovedsageligt bragt ind fra Utö-minen i Stockholms ydre skærgård. Det meste af det stangjern, der blev fremstillet på jernværket, blev sejlet til Sverige for at blive solgt på jernmarkedet i Stockholms gamle bydel. I Fiskars blev jernet også brugt til at fremstille søm, tråd, knive, hakker, jernhjul og andre produkter.

1700-tallet: Fra jernværker til kobberværker

I 1783 blev jernværket overtaget af familien Björkman, og produktionen fokuserede på forarbejdning af kobbermalm fra den nærliggende kobbermine i Orijärvi. Ved starten af det 19. århundrede var der kun lidt kobber tilbage at udvinde i Orijärvi, så i 1802 måtte højovnen lukke ned. Siden da har der ikke været nogen råproduktion af jern i byen Fiskars.

1822: Familien Julin-æraen begynder i Fiskars

I 1822 købte apotekeren Johan Jacob Julin (senere von Julin) fra Turku Fiskars jernværk og by. I hans tid blev jernværkerne udviklet aktivt, og produktionen fokuserede på forarbejdning af jern. Med stiftelsen af Finlands første knivværk i 1832 blev produktporteføljen udvidet fra knive til også at inkludere gafler og sakse. I 1837 var Fiskars vidne til endnu en nyhed, da byen fik sit eget maskinværksted. Og i 1830’erne blev Finlands første dampmotor fremstillet i værkstedet. Fiskars’ tradition for at implementere reform og innovation har sine rødder i denne periode. Mange sociale reformer blev også gennemført under Julins ejerskab. I denne tid fik jernværks-landsbyen sin egen skole og hospital, og landbruget blev gennemgribende forbedret. Fiskars havde en betydelig indflydelse på udviklingen af finsk landbrug, og på den tid fremstillede plov-værkstedet i Fiskars mere end 1 million plove. Under Julins lederskab blev Fiskars kendt for sine landbrugs- og husholdningsredskaber, og Fiskars-navnet blev synonym med høj kvalitet.

Udvikling og vokseværk hos Fiskars

Fiskars voksede ved at opkøbe Inha Works i Ähtäri samt virksomhederne Billnäs Bruk Ab og Oy Ferraria Ab.

Julin-familiens storhedstid

Den ældste søn af Johan og Albertina Julin blev født 5. august 1787. Han blev døbt Johan Jacob Julin, men brugte altid navnet John. Han blev adlet i 1849, og hans tid viste sig at blive en af de vigtigste faser i jernværkets historie.

Bedre stål giver bedre værktøjer

Produktiviteten hos Fiskars steg, da der blev udviklet nye måder at behandle stål på. Produktudvalget blev udvidet, og Finlands første metalfjederfabrik blev grundlagt.

Fiskars børsnoteret

I 1915 blev Fiskars børsnoteret på Helsinki Stock Exchange. Aktiecertifikatnummer 377, tegnet af Albert von Julin.

1883: Fiskars bliver et aktieselskab

Efter J.J. Julins død blev jernværkerne administreret som et formynderskab. Lidt efter lidt overtog Emil Lindsay von Julin ledelsen, og aktieselskabet Fiskars blev grundlagt. I 1915 blev Fiskars børsnoteret på Helsinki Børs.

1918: Fiskars i vækst

Jernværkernes produktivitet blev øget med udviklingen af forbedrede metoder inden for stålforarbejdning og en renovering af valseværket ved Åminnefors. Produktporteføljen blev udvidet, og Fiskars grundlagde Finlands første metalfjeder-fabrik. Virksomheden købte også Inha Works i Ähtäri samt virksomhederne Bruks Ab og Oy Ferraria Ab.

1929: Det store børskrak og recessionen

Den finske økonomi led stærkt under det store børskrak i 1929, og det lagde en dæmper på udvidelsen af Fiskars. I Finland mærkede man konsekvenserne af krakket indtil midten af 1930’erne. Ikke før slutningen af 2. Verdenskrig kunne Fiskars’ ledelsesteam realisere sine planer om at reformere virksomhedsstrukturen og tilpasse sig masseproduktion.

Starten på masseproduktion

Efter at have overlevet Den Store Depression og 2. Verdenskrig kunne ledelsen hos Fiskars langt om længe realisere deres planer om at omstrukturere virksomheden til masseproduktion.

De første orange håndtag

Ved at bygge videre på viden om metal førte introduktionen af plastik gennem opkøb og en vilje til at eksperimentere til, at Fiskars fremstillede verdens første sakse med plastikhåndtag i 1967.

1967: Fiskars fremstiller verdens første sakse med plastikhåndtag

Saksen med de orange håndtag er et af Fiskars’ bedst kendte produkter. Men hvordan blev det besluttet, at saksens håndtag skulle være orange? I 1967, da de første basismodeller skulle fremstilles, ville designeren have, at saksene skulle være sorte, røde eller grønne. Da prototypen gik i produktion, besluttede maskinarbejderen at opbruge den orange farve, han havde i sin maskine. Det betød, at prototyperne blev fremstillet i fire forskellige farver, hvoraf den orange og den sorte var de mest populære. Man måtte træffe en beslutning. Fiskars foretog en intern afstemning, og Fiskars’ sakse med orange håndtag blev til.

Farven Fiskars Orange™ blev officielt varemærkeregistreret i Finland i 2003, og i USA i 2007.

1977: Fiskars sakse-fabrik bliver grundlagt i USA

Fiskars’ udvidelse begyndte med grundlæggelsen af en saksefabrik i USA. At starte fabrikken op i den stærkeste økonomi i verden, den amerikanske, viste sig at være et succesfuldt valg. Det lagde fundamentet for international handel, et voksende marked og værdifuld kommerciel og professionel erfaring.

Mors specielle saks

Vores lette og ergonomiske design fungerede så godt, at mange hjemmesyersker erklærede, at resten af familien ikke måtte bruge saksen, og gemte den væk til særlige projekter.

Indtræden i den nye verden

På grundlag af den popularitet, saksene med det orange håndtag havde opnået, begyndte Fiskars' ekspansion med grundlæggelsen af en fabrik i USA i 1977.

Amplify™-sakse

Vores suveræne Amplify™-sakse giver den velkendte oplevelse med orange håndtag suppleret med et stærkt design, der skærer problemfrit igennem kraftigt stof og materialer, som andre sakse ikke kan.

Prisbelønnet design

Fiskars' værktøjer har vundet Red Dot Awards, Good Design Awards, Popular Mechanics Green Design Awards, Ease-of-Use Commendations m.fl.

Et internationalt varemærke

Vores ikoniske sakse med orange håndtag er blevet beskyttet som officielt varemærke i USA, Finland og Canada, hvilket sikrer, at vores sakse er de eneste med orange håndtag.

Over 1 mia. stk. solgt

Vores sakse med det orange håndtag har et utroligt design, der har gjort dem til favoritter verden over. Der er solgt flere end 1 mia. stk. siden starten i 1967.

Et sted for kunstnere

En blandet skare af grovsmede, industrielle designere, keramikere, glasdesignere mv. har i dag til huse i Fiskars-landsbyen.